Su­urland

Leita
Finnur ■˙ ■a­ ekki? Prˇfa­u leitina :)

Heimamenn mŠla me­

  • Myndb÷nd frß Su­urlandi

    Myndir segja meira en m÷rg or­ .... og myndb÷nd enn meira. Su­urland hefur svo margt uppß a­ bjˇ­a sem erfitt er a­ lřsa eing÷ngu me­ or­um. J÷klar, eldfj÷ll, eldfjallaeyjur, hßhitasvŠ­i, j÷kulßr, svartir sandar, grˇin undirlendi, mřrar, st÷­uv÷tn, ˇsnorti­ hßlendi og svartar sjßvarstrendur.á

    Sko­a myndb÷nd

  • Af■reying ß j÷kli

  • Matur og drykkur

  • Ba­sta­ir

  • ═slenski hesturinn

  • Myndir

FR╔TTIR

VIđBURđIR

Sjß vi­bur­adagatal

Su­urland, hreinleiki og kraftur

ForsÝ­a
J÷kulsßrlˇn

Fyrir 1950 rann J÷kulsß ß Brei­amerkursandi beint undan j÷kli u.■.b. 1Ż km lei­ til sjßvar. SÝ­an hefur j÷kullinn h÷rfa­ og sÝstŠkkandi lˇn myndast. Me­alrennsli ßrinnar er 250-300 m│/sek. og stˇrir Ýsjakar brotna af j÷kulja­rinum og eru ■eir ß floti ß vatninu. Lˇni­ er feikidj˙pt, a.m.k. 190 m. ┴in styttist st÷­ugt vegna brimrofs og ßri­ 1998 var h˙n varla meira en 500 m. Farvegur ßrinnar grefst st÷­ugt ni­ur, ■annig a­ ■a­ gŠtir sjßvarfalla Ý lˇninu. Ůa­ ■ř­ir einfaldlega, a­ hlřrra vatn streymir inn Ý ■a­ ß flˇ­i og Ýsinn brß­nar mun hra­ar en fyrrum. BŠ­i lo­na og sÝld ganga inn Ý lˇni­ og selurinn eltir Šti­.

VÝ­a mß sjß Š­arfugl syndandi milli jakanna. Ůa­ er ˇgleymanlegt a­ sigla me­ bßtunum um lˇni­ og vir­a fyrir sÚr litaskipti Ýssins og ˇtr˙legar h÷ggmyndir nßtt˙runnar. Ůar er rekin bßta˙tger­ fyrir fer­amenn og ■ar er lÝti­ veitingah˙s. ┴Štlunarbifrei­ar haf vi­komu vi­ lˇni­ ß hverjum degi ß sumrin, bŠ­i Ý ßŠtlun og dagsfer­um tengdum Skßlafellsj÷kli frß H÷fn.

Af■reying

┴ Su­urlandi geta bŠ­i ungir og aldnir fundi­ eitthva­ vi­ sitt hŠfi til dŠgrastyttingar og skemmtunar. Hestatengd fer­a■jˇnusta er ˇvÝ­a meiri ß landinu. HÚr fylgir sagan gestum okkar vi­ hvert fˇtmßl, hÚr var al■ingi ═slandinga ß Ůingv÷llum, hÚr er s÷gusvi­ Njßlu, hÚr sßtu biskupar landsins Ý Skßlholti. ┴ Su­urlandi mß finna merk s÷fn, s÷gusetur, gallerÝ, handverksh˙s og fyrir ■ß sem vilja njˇta dagsins utan dyra er hÚr gˇ­ stangavei­i Ý ßm og v÷tnum, gˇ­ir golfvellir og sundlaugar, fallegar g÷ngulei­ir fyrir ■ß sem vilja virkilega njˇta ˙tiverunnar.

ËvÝ­a ß landinu er nßtt˙ran stˇrbrotnari, fallegir fossar gle­ja auga­, heitir hverir sp˙a sjˇ­andi vatni, eldfj÷llin eldi og eimyrju. Vi­ b˙um Ý har­břlu landi og h÷fum lŠrt a­ lifa hÚr af, vi­ bjˇ­um gestum og gangandi a­ njˇta landsins okkar fagra og nßtt˙runnar me­ okkur heimafˇlkinu og ekki sÝ­ur a­ stytta sÚr stundir vi­ fj÷lbreytilega dŠgradv÷l.

V═K / Mřrdalshreppi

Kaupt˙n austan Reynisfjalls Ý Mřrdal. ═ VÝk hafa veri­ tv÷ břli, Su­ur- og Nor­ur-VÝk, austan megin VÝkurßr, Ý litlu dalverpi vi­ str÷ndina, og fÚll sjˇr a­ berginu beggja vegna dalsins langt fram eftir ÷ldum. Viki­ austan a­ Reynisfjalli nefndist ١rsh÷fn. Samg÷ngulei­ir lßgu yfir Reynisfjall til vesturs og Arnarstakkshei­i til austurs e­a inn ˙r VÝkinni, sem kalla­ var, nor­ur me­ Reynisfjalli, eftir lŠg­ardragi milli ■ess og Arnarstakkshei­ar. ═ K÷tlugosinu 1660 fŠr­ist str÷ndin austan Reynisfjalls miki­ fram og opna­ist ■ß lei­ til austurs me­ h÷mrunum. ═ Su­ur-VÝk bjˇ Sveinn Pßlsson (1762-1840) lŠknir og nßtt˙rufrŠ­ingur Ý meira en 30 ßr. VÝk fÚkk l÷ggildingu sem verslunarsta­ur ßri­ 1887. ┴ri­ 1895 stofna­i Brydesverslun ˙tib˙ Ý VÝk. Vi­ ■etta gerbreyttust verslunara­stŠ­ur Vestur-Skaftfellinga. Losnu­u ■eir vi­ langar og erfi­ar fer­ir vestur ß Eyrarbakka, ˙t Ý Vestmannaeyjar e­a austur ß Papˇs en einnig tˇku ÍrŠfingar og Eyfellingar a­ sŠkja verslun til VÝkur.


Upp ˙r aldamˇtum var­ kaupt˙ni­ Ý VÝk mi­st÷­ sřslunnar en jafnhli­a ■vÝ sem verslunin jˇkst fluttist ■anga­ řmis opinber ■jˇnusta svo sem lŠknir og sřsluma­ur. ═b˙um fj÷lga­i ÷rt og voru ■eir or­nir 80 ßri­ 1905. T÷luvert var rˇi­ frß VÝk fram yfir 1930 og v÷ruflutningar voru allir me­ skipum ■ar til bÝlfŠrt var­ milli VÝkur og ReykjavÝkur.


A­alatvinna Ýb˙anna er verslun og řmiss konar ■jˇnusta vi­ nŠrliggjandi bygg­arl÷g svo og smßi­na­ur.

Bretar og sÝ­ar BandarÝkjamenn h÷f­u nokkur umsvif Ý VÝk ß heimsstyrjaldarßrunum. Ůeir reistu lˇranst÷­ ß Reynisfjalli og eftir strÝ­i­ tˇku ═slendingar vi­ rekstri hennar. Var st÷­in snar ■ßttur Ý atvinnulÝfi kaupt˙nsins uns h˙n var l÷g­ ni­ur Ý ßrslok 1977.
Prestssetur Ý Mřrdals■ingum hefur veri­ Ý VÝk frß 1911. Kirkja var reist Ý kaupt˙ninu ß ßrunum 1931-1934, steinsteypt h˙s me­ kˇr og turni. Tekur h˙n um 200 manns. VÝkurkirkja ß řmsa gˇ­a gripi, me­al annars altarist÷flu eftir Brynjˇlf ١r­arson. ═ kirkjunni eru einnig řmsir merkir munir ˙r H÷f­abrekkukirkju, sem fauk 1920, m.a. kaleikur og patÝna ˙r silfri frß 1759 eftir Sigur­ Ůorsteinsson silfursmi­ Ý Kaupmannah÷fn og oblßtu÷skjur ˙r silfri frß 1732.

Heimild: ═slandshandbˇkin ˙tgßfa 1995.

Reykjadalur

Reykjadalurinn er sannk÷llu­ ˙tivistarperla og ein flottasta g÷ngulei­in Ý Hverager­i. Volgar laugar og litrÝk hverasvŠ­i gera landsvŠ­i­ a­ einstakri nßtt˙ruperlu sem enginn ˙tivistarma­ur Štti a­ lßta fram hjß sÚr fara. Sundf÷t eru nau­synleg me­ Ý f÷r en heiti lŠkurinn er helsta a­drßttarafli­ Ý dalnum. Ůar er hŠgt a­ ba­a sig Ý lŠknum og ■a­ tekur u.■.b. klukkustund a­ ganga a­ honum. Ůa­an er svo hŠgt a­ halda ßfram f÷r sinni og ganga um HengilssvŠ­i­.

G÷ngulei­in er vel merkt og skilti me­ kortum vi­ byrjun hennar. Ůa­ eru brřr ß lei­inni og passa ■arf a­ fara ekki ˙taf af g÷ngulei­inni. G÷ngulei­in byrjar vi­ bÝlastŠ­i efst Ý Hverager­i og fyrsti hlutinn liggur um svŠ­i sem heitir Rj˙pnabrekkur en ■ar er lÝka jar­hiti.

EYRARBAKKI / ┴rborg

Saga Eyrarbakka Ý hnotskurn: http://eyrarbakki.is/um-eyrarbakka

Fja­rßrglj˙fur

Fja­rßrglj˙fur er stˇrbroti­ og hrikalegt, um 100 metra dj˙pt og um tveir kÝlˇmetrar a­ lengd. Glj˙fri­ er veggbratt, ÷rlÝti­ hlykkjˇtt og ■r÷ngt. Berggrunnurinn Ý Fja­rßrglj˙fri er a­ mestu mˇberg frß kuldaskei­um Ýsaldar og telst um tveggja milljˇna ßra gamalt. Fja­rß ß uppt÷k sÝn Ý Geirlandshrauni og fellur fram af hei­arbr˙ninni Ý ■essu mikilfenglega glj˙fri ■ar til h˙n skilar sÚr ni­ur Ý Skaftß. Fja­rß er bergvatnsß og ljˇst er a­h˙n hefur breyst miki­ Ý tÝmans rßs. ═ dag er Fja­rß oftast frekar vatnslÝtil og ■vÝ geta g÷ngumenn hŠglega kosi­ a­ ganga inn glj˙fri­ en ■ß ■arf a­ va­a ßnna alloft, innst Ý glj˙frinu eru fossar svo ganga ■arf s÷mu lei­ til baka. Flestir velja a­ ganga eftir g÷ngustÝg uppi ß glj˙furbarminum og njˇta um lei­ ˙tsřnisins yfir glj˙fri­. Fja­rßrglj˙fur er ß nßtt˙ruminjaskrß.

Myndun Fja­rßrglj˙furs

Tali­ er a­ Fja­rßrglj˙fur hafi myndast vi­ lok sÝ­asta j÷kulskei­s e­a fyrir um nÝu ■˙sund ßrum. Ůegar j÷kullinn h÷rfa­i mynda­ist lˇn Ý dalnum ß bak vi­ berg■r÷skuld en afrennslisvatn ˙r lˇninu rann ■ar sem n˙ er Fja­rßrglj˙fur. J÷kulßr frß ja­ri j÷kulsins bßru fram miki­ af seti Ý lˇni­ en ßin sem rann frß ■vÝ grˇf sig ni­ur Ý ■r÷skuldinn og ofan Ý mˇbergi­ framan vi­ hann. Ůegar vatnsfalli­ var sem stŠrst var ■a­ ÷flugt vi­ glj˙furgr÷ftinn. A­ ■vÝ kom a­ st÷­uvatni­ fylltist af frambur­i j÷kulvatnanna og afl ßrinnar dvÝna­i. Ůegar st÷­uvatni­ var or­i­ fullt hˇf ßin a­ grafa sig Ý setl÷gin sem h˙n haf­i ß­ur skili­ eftir sig Ý dalnum. Malarhjallar beggja vegna Ý dalnum segja til um upphaflegu hŠ­ og sta­setningu st÷­uvatnsins og dj˙p rßs Ý mˇberginu ber ■÷gult vitni um afl nßtt˙runnar.

Írnefni­ Fja­rß hefur oft vafist fyrir m÷nnum en telja sumir a­ hÚr hafi eitt sinn veri­ fj÷r­ur og hafi ßin bori­ nafni­ Fjar­arß Ý upphafi. ┴ ■essu eru skiptar sko­anir og kannski b˙a fer­alangar yfir betri ˙tskřringu ß nafninu?

Upplřsingar um fleiri sta­i Ý nßgrenninu: www.katlageopark.is

Urri­afoss

Foss Ý Ůjˇrsß, vi­ samnefndan bŠ, um 1,5 km fyrir ne­an Ůjˇrsßrbr˙. Fossinn er lßgur og brei­ur og hverfur stundum me­ ÷llu Ý vetrarh÷rkum ■vÝ a­ ■ß bˇlgnar ßin mj÷g upp og flřtur ■ß langt upp yfir bakka sÝna.

Ůegar fossafÚlagi­ Titan haf­i uppi stˇrfelldar ߊtlanir um virkjun Ůjˇrsßr framan af ■essari ÷ld ßtti Urri­afoss a­ ver­a einn virkjunarsta­anna og ■eirra fyrstur Ý r÷­inni. Komst ■etta svo langt a­ ßri­ 1927 fÚkk fÚlagi­ leyfi til a­ reisa 160.000 ha aflst÷­ vi­ fossinn og skyldu framkvŠmdir hefjast fyrir 1. j˙lÝ 1934. ┴tti a­ lei­a rafmagn til ReykjavÝkur og reisa i­juver Ý grennd vi­ bŠinn. Ekkert var­ ˙r ■essum framkvŠmdum. N˙ eru uppi ߊtlair um a­ reisa raforkuver, sem nřta mun falli­ Ý Urri­afossi

Heimild: ═slandshandbˇkin ˙tgßfa 1995.

┴hugaver­ s÷fn

┴ Su­urlandi eru allskonar s÷fn og sřningar. Flest eru ■au nokku­ hef­bundin og mß ■ar nefna bˇka- lista- og minjas÷fn, ÷nnur eru ˇhef­bundnari og eru tileinku­ eldgosum og řmsu ÷­ru forvitnilegu.

Gullfoss

Gullfoss er Ý raun tveir fossar, efri fossinn er 11 metrar og ne­ri fossinn 20 metrar.
SigrÝ­ur Tˇmasdˇttir var fŠdd Ý Brattholti 1871, bŠrinn var ■ß afskekktur en ■anga­ komu ■ˇ gjarnan fer­amenn.
SigrÝ­ur fylgdi of fer­am÷nnum a­ fossinum og lag­i ßsamt systrum sÝnum fyrsta stÝginn a­ fossinum.
Ůegar menn fˇru a­ sŠkjast eftir yfirrß­um fallvatna til virkjanaframkvŠmda um aldamˇtin 1900 hß­i SigrÝ­ur har­a barßttu gegn ■vÝ a­ Gullfoss yr­i virkja­ur.

Seljalandsfoss

Foss Ý Seljalandsß ■ar sem h˙n steypist fram af h÷mrum Vestur-Eyjafjalla nor­an vi­ Seljaland.
Seljalandsfoss er ß m÷rkum milli Seljalands og Hamragar­a, einn af hŠstu fossum landsins og horfir vel vi­ ß lei­ austur um Landeyjar. Gengt er ß bak vi­ fossinn. M÷rgum ■ykir fossinn fegurstur Ý sÝ­degissˇl.
Heimild: ═slandshandbˇkin ˙tgßfa 1995.

Heimild: ═slandshandbˇkin ˙tgßfa 1995.

Katla Jar­vangur

Katla Jar­vangur

═ K÷tlu jar­vangi eru margar merkilegar jar­minjar, sumar ß heimsvÝsu. Yfir 150 eldgos hafa veri­ skrß­ ■ar frß landnßmi. Eldvirknin hefur mˇta­ landi­ og haft ßhrif ß b˙setu manna eins og ÷skugosin Ý Eyjafjallaj÷kli 2010 og GrÝmsv÷tnum 2011 sanna. Einstaklega kvik og sÝbreytileg nßtt˙ra hefur mˇta­ s÷gu og mannlÝf jar­vangsins Ý aldanna rßs.

Katla jar­vangur nŠr yfir land ■riggja sveitarfÚlaga, Rangßr■ings eystra, Mřrdalshrepps og Skaftßrhrepps. Flatarmßl hans er 9542 km2 e­a r˙m 9 % af heildarflatarmßli ═slands. ═b˙afj÷ldi er um 2700 manns. KvikfjßrrŠkt hefur veri­ megin atvinnuvegur svŠ­isins en sÝ­ustu ßr hefur kornrŠkt aukist. Hvolsv÷llur, VÝk og KirkjubŠjarklaustur eru helstu ■jˇnustukjarnar fyrir sveitirnar. Undanfarin ßr hefur mikilvŠgi fer­a■jˇnustu aukist grÝ­arlega Ý atvinnulÝfi svŠ­isins.

Jar­frŠ­i

═sland er ß Mi­-Atlantshafshryggnum ■ar sem tveir jar­skorpuflekar gli­na Ý sundur ß svok÷llu­u rekbelti. Auk ■ess er m÷ttulstrˇkur undir landinu me­ mi­ju undir Vatnaj÷kli. Samspil rekbeltis og m÷ttulstrˇks veldur flˇkinni og fj÷lbreyttri eldvirkni ß Su­urlandi.

SÚrsta­a K÷tlu jar­vangsins felst Ý ■essari eldvirkni og vÝ­fe­mum ßhrifum hennar ß landmˇtun og nßtt˙rufar. Einkennandi eru megineldst÷­var, gÝgar og gossprungur, gervigÝgar, hraunbrei­ur, mˇbergsfj÷ll og mˇbergshryggir sem hafa s÷mu stefnu og rekbelti­. Eldst÷­vakerfin Hekla, Katla, GrÝmsv÷tn og Bßr­arbunga eru virkust vi­ landmˇtunina.

J÷klar eru einnig ßberandi Ý landslagi ■ar sem ■eir ■ekja hŠstu eldfj÷ll. Frß ■eim falla skri­j÷klar og j÷kulßr. J÷kulgar­ar og j÷kullˇn eru einnig ßberandi. Hamfaraflˇ­ vegna eldgosa undir j÷kli myndu­u sandana ß lßglendi.

Elsta bergi­ er um 2,5 milljˇn ßra gamalt og finnst vi­ rŠtur Lˇmagn˙ps sem er gamall sjßvarhamar og eitt hŠsta standberg landsins (671 m). A­rar ßhugaver­ar myndanir Ý jar­vanginum eru steingervingar Ý hny­lingum og gjˇskul÷g sem hafa reynst vel vi­ aldursßkvar­anir.

Ůjˇ­gar­ar

Ůjˇ­gar­urinn Ůingv÷llum

Saga
Saga ═slands og Ýslensku á ■jˇ­arinnar kemur hvergi betur fram ß einum sta­ en ß Ůingv÷llumávi­áÍxarß.áŮar var Al■ingi stofna­ um ßri­ 930 sem kom saman ß Ůingv÷llum allt fram til ßrsinsá1798. Meginvi­bur­ir ═slandss÷gunnar hafa gerst ■ar og ■vÝ skipa Ůingvellir sÚrstakan sess Ý hugum allra ═slendinga. Ůingvellir eru Ý dag fri­lřstur helgista­ur ═slendinga.

Nßtt˙ra
┴ undanf÷rnum ßratugum hafa rannsˇknir leitt Ý ljˇs a­ Ůingvellir eru nßtt˙ruundur ß heimsvÝsu ■ar sem jar­sagan og vistkerfi Ůingvallavatns mynda einstaka heild.Ůa­ eru grÝ­arleg ver­mŠti og nßtt˙ruundur a­ geta fylgst me­ ■rˇun og myndum nřrra tegunda ß einum sta­ eins og Ý Ůingvallavatni. ŮingvallasvŠ­i­ er hluti flekaskila Atlantshafshryggjarins sem liggja um ═sland. Ůar mß sjß aflei­ingar gli­nunar jar­skorpunnar Ý gjßm og sprungum svŠ­isins.

Vatnaj÷kuls■jˇ­gar­ur

Vatnaj÷kuls■jˇ­gar­ur var stofna­ur ßri­ 2008. Hann nŠr yfir allan Vatnaj÷kul og stˇr svŠ­i Ý nßgrenni hans, ■ar ß me­al ■jˇ­gar­ana sem fyrir voru Ý Skaftafelli og J÷kulsßrglj˙frum. Ůjˇ­gar­urinn spannar tŠp 14% af flatarmßli ═slands (um 13.920 ferkÝlˇmetrar Ý j˙nÝ 2014) og er ß me­al stŠrstu ■jˇ­gar­a Ý Evrˇpu.

Ůjˇ­gar­ar eru fri­lřst svŠ­i sem teljast sÚrstŠ­ vegna nßtt˙rufars e­a s÷gulegrar helgi. SÚrsta­a Vatnaj÷kuls■jˇ­gar­s felst einkum Ý fj÷lbreytilegum landslagsformum sem samspil eldvirkni, jar­hita, j÷kuls og vatnsfalla hafa skapa­.

Deildu upplifuninni! #SouthIceland

    Su­urland

    ŮÚttbřliskjarnar

    ┴ Su­urlandi eru allmargir ■Úttbřlissta­ir, hver me­ sÝnu sni­i og sjarma og allir bjˇ­a upp ß einhverskonar af■reyingu. Selfoss er ■eirra stŠrstur og ■ar mß finna řmsar verslanir, ■jˇnustu og marga veitinga- og skyndibitasta­i. Flestir bŠir eru Ý alfaralei­ og ■vÝ bŠ­i hentugt og skemmtilegt a­ eiga ■ar vi­dv÷l.

    Sko­a meira

    Map H÷fn KirkjubŠjarklaustur VÝk Vestmannaeyjar Hvolsv÷llur Fl˙­ir Laugarvatn Reykholt Laugarßs Borg Brautarholt Hverager­i ┴rnes Selfoss Hella Stokkseyri Eyrarbakki ŮykkvibŠr ١rlßksh÷fn
    Vesturland Vestfir­ir Nor­urland Austurland Su­urland Reykjanes H÷fu­borgarsvŠ­i­

    Viltu sko­a a­ra landshluta?

    ═sland hefur upp ß margt a­ bjˇ­a og hver landshluti hefur sÝna sÚrst÷­u hvort sem um er a­ rŠ­a ßhugaver­a ßfangasta­i, einst÷k nßtt˙rufyrirbrig­i, mannlÝf e­a ■jˇnustu. Gef­u ■Úr tÝma til a­ sko­a hva­ ÷nnur svŠ­i hafa uppß a­ bjˇ­a og skipuleg­u fer­ina me­ okkar a­sto­.